Marianne Sander

er TAT® terapeut.

Jeg er autoriseret psykolog og har klinik i både Grenå og Århus på nedenstående adresser, men modtager kun sygesikringshenviste klienter i Grenå

Psykologhuset ved Åen, Åboulevarden 39, 1.tv, 8000 Århus C
Psykologisk-Terapeutisk Klinik, Århusvej 22A, 8500 Grenå
Tlf 2420 6430 – mellem kl. 12 og 13.

Se min hjemmeside www.mariannesander.dk for yderligere oplysninger.

Jeg fik kendskab til TAT i 2009, tog basiskursus i 2010 og blev TAT terapeut derefter.

Siden 2007 har jeg udforsket og arbejdet med en række energipsykologiske behandlingsmetoder som fx EFT/TFT, og AIT, men TAT er blevet mit foretrukne redskab. 
Jeg sætter stor pris på at bruge TAT både på mig selv og mine klienter, fordi det er en nænsom, hurtig og samtidig effektiv metode til behandling af et stort af spektrum af problemområder.

Jeg er begejstret for at arbejde med TAT af mange årsager: 
Først og fremmest fordi metoden er virkningsfuld i forhold til de fleste psykiske problemer og den er specielt effektiv i angst – og traumebehandling. Jeg har også gode erfaringer at mindske eller helt fjerne fysisk eller mental uro som ved stress eller ADHD. 
Det er min erfaring, at selv meget langvarige problemer med eksempelvis PTSD eller OCD kan helbredes relativt hurtigt med TAT.

Derudover behøver man ikke nøjes med at fjerne ét traume eller problem ad gangen som ved TFT og der opnås derved hurtigere forvandling.

Mine klienter sætter stor pris på at kunne slippe af med traumer, eksamensangst, fobier, negative erindringer, følelser og tanker hurtigt og let, – måske på kun én session – og uden at skulle igennem den lange og smertefulde proces, som ofte kendetegner samtaleterapien.

TAT er en nænsom metode, som – når det fx drejer sig om behandling af PTSD – minimerer risikoen for re-traumatisering under behandlingen.

TAT er let at lære som selvhjælps-metode. Den er også velegnet til Skype-konsultation, så du behøver ikke at bo i mit nærområde, som er Århus og Djursland, for at kunne få gavn af den.