Kan du bede om hjælp?
Lene fik hjælp til sin tandlægeskræk  View this email in your browser

Oversigt over indholdet i nyhedsbrevet 
Får du den hjælp, du har brug for?
Væk med tandlægeskrækken 
TAT-kursus i Roskilde 4. og 5. maj

Kan du bede om hjælp?
Der er mange mennesker, som har svært ved at bede om hjælp.
Nogle mennesker synes ikke, at de har brug for det – hvilket kan være ganske sandt.
Men andre gange kan det se ud til at være et mønster, som personen ikke har lyst og mod til at bryde med. Et mønster der signalerer ”jeg er stærk”, ”jeg er uafhængig”, ”jeg kan selv”.
 
At være stærk, uafhængig og selvhjulpen er gode egenskaber at have, men de må ikke blive fastlåste mønstre.
 
Hvis man skal være stærk, når man er sårbar, hudløs og ramt indeni, giver det stor indre smerte og anspændthed og gavner ikke ens personlige balance eller ens humør. Ligeledes hvis man signalerer uafhængighed, mens ens hjerte længes efter omsorg og menneskelig varme, eller man ”kan selv” på tidspunkter, hvor man er udmattet, opgivende og ikke orker, ja så slider det på systemet psykisk såvel som fysisk.
Her kan ’betalingen’ for ikke at bede om hjælp være en depression, et stress-nedbrud eller et brækket ben – eller måske alvorligere fysisk sygdom.
 
Nogle mennesker har lært fra barndommen, at hjælp skal man ikke regne med at få og har dybt nede opgivet og kan måske ubevidst tænke ”hjælp er der ikke noget, der hedder”.
Der kan også ligge en selvforståelse i familien, hvor man måske endda er stolt over ikke at have bedt andre mennesker om hjælp, men altid kun at have været den, der har givet hjælpen.
Nogle har måske en fornemmelse af, at det er pinligt og flovt at bede om hjælp, fordi de er blevet gjort forkerte, hvis de har bedt om hjælp.
Andre er måske bange for at få et ”nej”, når de så endelig vover at bede om hjælp.
Og hvem i flokken omkring een er mon lige den, man kan bede om hjælp hos?
 
Uanset hvad du har fået kodet ind i dit system om det, ikke at bede om hjælp, så har du nu (og altid) en mulighed for at gøre op med denne selvnedbrydende virkelighedsforståelse.
 
De gode grunde til at bede om hjælp
Hvis du aldrig vil bede om hjælp, men kun give den, så kan du måske ubevidst ønske at være bedre end andre mennesker. Den, der giver hjælp, er i denne forståelse ’over’ den, der beder om hjælp. Men hvis du i stedet indimellem beder de andre om hjælp, så befordrer du ligeværd – viser, at du også kan være et sårbart og ramt menneske, så du derved giver de andre større mulighed for også at kunne være den, de virkelig er nemlig ramt og sårbar ind imellem. Og i den ligeværdige udveksling ligger muligheden for kærlighed.
 
Jeg synes, at livet er hårdt og ubarmhjertigt indimellem.
Så hårdt og ubarmhjertigt, at jeg har brug for andre menneskers omsorg, støtte og hjælp for ikke at blive dybt fortvivlet, udmattet og død indeni.
Der er en dyb lindring i smerten ved at få den hjælp, man har brug for.
 
I det næste nyhedsbrev vil jeg skrive mere om udfordringerne ved at bede om hjælp.

Har du en tandlægeskræk, som du gerne vil slippe af med?
Læs her om Lene og om, hvordan hun slap af med sin tandlægeskræk med bare 2 gange TAT-behandling:

Jeg har haft tandlægeskræk, så længe jeg kan huske. Når jeg var ved tandlægen, græd jeg, hyperventilerede og panikkede jeg. Jeg havde det dårligt op til 14 dage inden tandlægebesøg, men havde trods dette valgt at gå til tandlæge hver 2. måned, fordi jeg var så bange for, at der skulle være noget alvorligt galt. Jeg havde så endelig fundet en sød tandlæge, Jette, som foreslog mig at få hjælp til tandlægeskrækken og henvende mig til Else.
 
Første gang jeg var til TAT-behandling hos Else, gik jeg derfra efter små to timer og følte mig helt kureret. Behandlingen var blid og afslappende.
 
Den anden behandling havde jeg dagen inden, jeg skulle til tandlæge. Egentlig følte jeg mig på det tidspunkt ret godt tilpas og havde ikke frygtet det kommende tandlægebesøg. Men under TAT-behandlingen blev der alligevel fjernet mere angst og ubehag.
Tandlægebesøget dagen efter var helt uproblematisk. Jeg slappede af og klarede det over al forventning og gik derfra med et smil på læben.
Lene fra Skive
 
Lenes tandlæge skriver:
Hej Else. Kan ikke lade være med at skrive til dig. Hold da fast. Helt fantastisk. Lene kom i dag som en helt anden. Jeg er begejstret. Jeg er rigtig glad på Lenes vegne. Det har været så hårdt for hende.
Mange hilsner Jette Ryberg, Ikast

‘Lær at bruge TAT på dig selv’ i Roskilde
Lørdag d. 4. og søndag d. 5. maj er der TAT Basiskursus

På kurset træner du TAT på dig selv.
Du får vished for, at du selv kan opnå ro og tilfredshed.
Aldrig mere skal du sidde fast i fysisk og psykisk ubehag.
På kurset finder du ind til fred, glæde og taknemmelighed samtidig med, at dine problemstillinger fordamper – ofte er de væk eller forvandlet efter bare een session.
Du får en grundig gennemgang af TAT til alle formål inklusiv deletale og surrogatheling.

Kurset foregår i Det Blå Behandlerhus, Blågårdsstræde nr 7, 4000 Roskilde
Pris 2250 kr (early bird pris betalt senest en måned inden kun 1950 kr).
Tilmelding sendes til elsebj@gmail.com – betaling mobilepay 3025 8610 – bank 5074-1611516.
Se mere om kurset her.

Læs mere om TAT her.

Til slut – nyd det skønne spirende forår! 🌱❤️
Kærlige hilsner
Else